Avanceret lagerstyring

Denne artikel indeholder information vedrørende iZettle Pro

Leverandører
Ingredienser
Opskrifter
Gennemsnitlig kostpris​

iZettle Pro har to slags lagerstyring, almindelig og avanceret. Denne FAQ-artikel dækker den avancerede lagerstyring, som mest anvendes i hotel- og restaurationsbranchen.

Den avancerede lagerstyring benytter koncepterne leverandører, ingredienser og opskrifter, så du effektivt kan styre dit lager. Opskrifter kan bruges til at nedjustere lagerbeholdningen for adskillige ingredienser når et produkt bliver solgt, for eksempel en cocktail i en bar.

Leverandører

Lad os starte med at oprette leverandører. Log ind til backoffice-portalen på https://backoffice.intelligentpos.com og vælg Lagerstyring > Leverandører fra menuen i venstre side.

Dette åbner siden for styring af leverandører. Klik derefter på 'Tilføj leverandør' for at tilføje din første leverandør. Et nyt vindue vil herefter vises, hvor du kan tilføje leverandøroplysninger. Bemærk venligst at du ikke behøver at udfylde hvert felt. Det er kun leverandørnavnet, der er obligatorisk.

Når du har oprettet dine leverandører i systemet, kan du til hver en tid gå tilbage og foretage ændringer ved at trykke på ’Rediger’.

Ingredienser

Vi fortsætter med at tilføje ingredienser. Vælg Lagerstyring > Ingredienser fra menuen i venstre side, og klik derefter på 'Tilføj Ingrediens' for at tilføje den første ingrediens. Du får nu vist et nyt vindue, hvori du indtaster de relevante oplysninger.

Der er flere trin der skal følges for at oprette en ingrediens:

  1. Først vælges leverandørens navn fra den tidligere oprettede leverandørliste. 
  2. Derefter navngives ingrediensen
  3. Omkostninger per pakke henviser til den pris, du betalte for ingrediensen – husk at indtaste denne uden moms, da dette er vigtigt ved beregning af bruttoresultatet.
  4. Standard pakkestørrelse henviser til pakkestørrelsen for den købte ingrediens. Vi har allerede forberedt denne med de mest almindelige pakkestørrelser, for eksempel 24 stk. ved indkøb af færdigpakkede drikkevarer. Du kan også indtaste dette som ’rå’ enheder såsom kg, liter osv.
  5. Genopfyldningsniveuet kaldes typisk også ’Par level’, og er den mængde, du ønsker altid at have på lager. Ved oprettelsen af indkøbsordrer, vil systemet automatisk foreslå den produktmængde, der skal indkøbes for at vedligeholde denne mængde. 
  6. Nuværende lagerbeholdning er den mængde, du har på lager lige nu i standard pakkestørrelse. For eksempel, hvis pakkestørrelsen er 24 stk, og du indtaster 1 i dette felt, har du 24 stk på lager.
  7. Advarselsniveau på lagerbeholdning er det niveau, du ønsker at modtage en varsling ved, når lagerniveauet er lavt. Disse kan slåes til og fra.
  8. Minimum og maksimum leverandørodre er de min. og maks. mængder, du ønsker at købe pr. transaktion fra leverandøren. Dette kan for eksempel bruges, hvis din leverandør kun kan levere 10 kasser af en bestemt ingrediens ad gangen.

    Du kan tage på rundvisning i ingrediensområdet ved at klikke på dette link. Bemærk venligst, at du skal være logget ind på din backoffice.

Opskrifter

Der er to måder at oprette opskrifter på i systemet. Én måde er at forudoprette opskriften fra opskriftssiden i menuen i venstre side. Denne metode bruges normalt ved oprettelse af underopskrifter der kan genbruges i andre opskrifter, såsom brød, og dette vil vi dække i en anden FAQ-artikel.  Den nemmeste måde at oprette en opskrift for et produkt på, er at vælge 'Produkter' fra menuen i venstre side og derefter vælge det produkt, du ønsker at oprette en opskrift for. I dette eksempel opretter vi en burger-opskrift. Gå til 'Produkter' og vælg det produkt du ønsker at oprette en opskrift for. Vælg ’Lager’ fra den øverste menu og derefter ’Tilføj produktopskrift’.

Her kan du tildele produktet ingredienser, så lagerbeholdningen nedjusteres når produktet bliver solgt. For at tilføje din første ingrediens skal du klikke på og søge i feltet ’Søg ingredienser’. I multiplikationsfeltet kan du angive, hvor meget der skal nedjusteres i lagerbeholdningen for hver ingrediens. For eksempel, hvis du ønsker at nedjustere med 2 skiver ost, så indtaster du 2 i multiplikationsfeltet og indstiller til ’Enkelt enhed’.

Når du er færdig, skal du klikke på knappen 'Opdater opskrift' nederst til højre. Opskriften vil også udfylde produktets felt for kostpris, som derefter vil beregne bruttoresultatet når produktet sælges.


Gennemsnitlig kostpris
Fra iZettle Pro kan den avancerede lagerstyring understøtte gennemsnitlige kostpriser.  Det er nyttigt, hvis din leverandør ofte ændrer et produkts kostpris. Når du laver en indkøbsordre via din lagerstyring og ændrer kostprisen på købstidspunktet, vil kostprisen for det relevante produkt, du har tilbage på lager, ændres til et gennemsnitligt beløb. Dette gennemsnitlige beløb dækker både det nyligt indkøbte samt din lagerbeholdning.

Den bedste måde at beskrive denne funktion er med et kort eksempel. Forestil dig at du normalt køber en kasse med 24 flasker sodavand til £20.00. Dette er lig med £0.83 pr flaske.

Du har en af disse kasser tilbage på lageret (24 stk), og du vil nu bestille en kasse mere. Din leverandør har et tilbud, hvor en kasse sodavand koster £15.00, så du køber en sådan kasse. Den totale lagerværdi er nu £35.00 for 48 flasker, hvilket gør, at prisen pr. flaske nu er £0.73.

Den nye kostpris er således opdateret på tværs af alle dine opskrifter, så ændringerne er afspejlet i relevante tal for bruttoresultatet.

Bemærk venligst, at hvis du opdaterer kostprisen for en ingrediens på købstidspunktet, vil kostprisen ikke ændre sig tilsvarende i indstillingerne for ingredienserne. Hvis en leverandør foretager en permanent prisændring, bør du opdatere dette via Lagerstyring > Ingredienser og redigere din ingrediens for at afspejle denne ændring.

Brug for mere hjælp?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00.

Call us on: 32 72 04 70