Hvilke former for betaling kan jeg modtage med de to iZettle Readers?

Hos iZettle opkræver vi ét fast transaktionsgebyr, uanset hvilke kort du modtager.
 
Læs denne artikel så du er bekendt med alle de korttyper og kortudbydere, du kan modtage med iZettle. Jo flere kort du accepterer, desto mere kan du sælge –
det gælder særligt, hvis du arbejder meget med turister eller forretningsrejsende, som bruger kort fra forskellige steder i verden.

Denne information gælder for både iZettle Reader 1 og iZettle Reader 2. 

Hvilke former for betaling kan jeg modtage med de to iZettle Readers?

Debetkort

Størstedelen af globale kortbetalinger sker med debetkort. Debetkort kan bruges til at betale for varer eller tjenester, eller til at hæve kontanter i en automat. Kunder der bruger debetkort hæver penge direkte fra deres bankkonto, hvilket betyder at kunden skal have tilstrækkelige midler på bankkontoen til at dække deres køb (med mindre de har aftalt en overtræksgrænse med deres bank).

Kreditkort

Kreditkort er en praktisk løsning for personer, der gerne vil betale deres køb over en længere periode. Kortene udstedes af en kortudbyder (ofte, ­– men ikke altid,  en bank) og garanterer en kreditgrænse, som kortindehaveren skal betale tilbage.
 
Kreditkort er ikke tilknyttet en enkeltpersons aktuelle konto, hvilket betyder at indehavere af kreditkort har øjeblikkelig adgang til midler, uanset hvor mange penge de har stående i banken. De penge som en enkeltperson låner fra kreditkortudbyderen skal betales tilbage inden for en bestemt periode. Hvis det ikke sker, pålægges der yderligere rente.

Hvilke kortudbydere kan jeg acceptere med iZettle Reader?

 
Kunder bruger forskellige kort af forskellige årsager. En lang række selskaber tilbyder rabatter, bonuspoint og ekstra fordele for at få folk til at blive ved med at bruge deres korttype. Og for kortindehavere, der gerne vil blive ved med at nyde godt af disse fordele, kan det være frustrerende at opleve, at butikker og restauranter ikke modtager deres foretrukne kort.
 
Hvis du vil undlade at gå glip af salg, skal du vide præcis hvilke kort du kan modtage med din iZettle Reader. Hos iZettle arbejder vi med verdens førende kortudbydere, så du kan modtage alle gængse kort og tilbyde fremragende kundeservice, uanset hvor dine kunder kommer fra. Og det bedste af det hele – du opkræves kun ét transaktionsgebyr når du sælger med iZettle, uanset hvilke kort du modtager.

Visa og Mastercard

Disse er de to førende kortudbydere i branchen. Mens Visa er kendt primært for sine debetkort, er Mastercard mere kendt for kreditkort og produkter med forudbetaling.

China UnionPay (UnionPay/CUP)

Når det gælder købstransaktioner er China UnionPay (ofte blot kaldet UnionPay) den tredje største kortudbyder globalt. I samarbejde med mere end 1.500 institutioner over hele verden, kan UnionPay International modtages i 162 lande, udstedes i 42 lande og betjener omkring 150 millioner brugere. CUP er det foretrukne kort for kinesiske rejsende.

American Express (Amex)

American Express har mere end 110 million brugere globalt, som alle belønnes for at bruge kortet gennem et medlemskabsprogram, rabatsystem og Avios-point. Det gør American Express til et populært valg blandt forbrugere. American Express opkræver dog et højt gebyr fra butikker og sælgende, hvilket betyder at nogle virksomheder vælger ikke at modtage Amex-betalinger. Hos iZettle opkræver vi dog kun ét transaktionsgebyr uanset korttype, så du går aldrig glip af et salg, selvom der betales med Amex-kort!

Japan Credit Bureau (JCB)

Denne kreditkortudbyder dominerer det japanske marked. JCB har 106 millioner brugere og er dermed en av den femte største kortudbyderen i verden. JCB-kortindehavere har adgang til særlige tilbud online og har adgang til JCB Plazas, en face-to-face concierge-lignende tjeneste, som hjælper dem med at booke rejser og opleve lokale attraktioner. Dette gør kortet populært blandt turister og forretningsrejsende.
 
JCB har en strategi om økonomisk inklusion. Derfor har mange kortindehavere på vækstmarkeder i Asien kun et JCB-kort, uden at have adgang til andre korttyper. Så hvis du gerne vil modtage betalinger fra japanske turister og forretningsrejsende, skal du bruge en betalingsløsning som iZettle, der fungerer sammen med JCB.

Discover/Diners Club

Discover er et amerikansk kortnetværk, og Diners Club er dets internationale modpart.
Kortet har 70 millioner brugere fordelt verden over. Diners Club-kortindehavere får rabat på køb (op til 5 % afhængig af hvor meget kortet bruges,) adgang til lounge i lufthavn, fordele ved billeje, og der pålægges ingen gebyrer for udenlandske transaktioner. Det gør kortet til et populært valg for amerikanske turister og forretningsrejsende.
 
En undersøgelse i 2016 af Discover konkluderede, at 61% af Discover-kortindehavere med stor sandsynlighed ville vende tilbage til butikker der modtager deres kort. Og eftersom amerikanske turister bruger 4,4 mia. kroner i Danmark hvert år, kan det godt betale sig at bruge en kortløsning der accepterer Discover/Diner’s Club.
 

Hvilke kortbetalingsmetoder kan jeg modtage med min iZettle Reader / Reader 2?

Chip og PIN-kode

Chip og PIN-kode er en metode til verificering af betaling, der er meget udbredt i Europa, Canada, Australien, Brasilien, Indien og New Zealand. Metoden anses som en mere sikker identifikationsmåde for kortindehavere end chip og underskrift.  Chip og PIN-kort er forsynet med en lille halvlederchip, og bruges med et firecifret personligt identifikationsnummer, der er tildelt kortindehaveren.

Chip og underskrift

Kort der benytter chip og underskrift er populære i Asien, USA, Mexico og Sydamerika. Disse kort er også forsynet med en halvlederchip, men kortindehavere identificerer sig selv med underskrift i stedet for en kode. Som sælger er det dit ansvar at verificere kundens underskrift.

Magnetstribe

Da vi udviklede iZettle Reader 2, besluttede vi os for ikke at inkludere kortbetaling med magnetstribe. Ved at fjerne magnetstriben og tilføje fremtrædende funktioner som transaktionsbeskyttelse, kryptering af betalingsdata og et design, der er sikret mod manipulation, har vi gjort den til en af de mest sikre betalingsterminaler på markedet.

Kontaktløs betaling

Kontaktløse betalinger er transaktioner, der foretages uden at berøre kortlæseren. Metoden gør brug af NFC-teknologi (Near Field Communication) takket være en NFC-chip i kort til kontaktløs betaling. Hver NFC-chip er forsynet med en transaktionsgrænse. Denne grænse er typisk 200 kroner, men kan variere efter hvilket land kortet er udstedt i.

Mobile betalinger er den sidste nye måde at bruge iZettle Reader på. Mobile betalinger bruger samme teknologi som kontaktløse kort, men NFC-teknologien lagres i kundens smartphone eller smartwatch, og de bruger en virtuel pung til at betale.
 
Grænserne for mobile betalinger er meget højere end for kontaktløse betalinger. Det skyldes at smartphones bruger kortindehaveres fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse til at bekræfte identiteten, og mobile betalinger betragtes derfor som en mere sikker betalingsmåde.
 
De fleste udbydere af mobile betalinger, såsom Apple Pay og Google Pay, bruger NFC-
teknologi. Samsung Pay bruger dog både NFC og MST (Magnetic Secure
Transmission), hvilket betyder at systemet fungerer selvom kortlæseren ikke har
integreret NFC-teknologi.

Hvis du gerne vil modtage andre betalingstyper uden at bruge din iZettle Reader, kan du besøge vores sider om betaling med MobilePay og betaling med kontanter.
 

Need more help?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00. Du kan ringe til os på 32 72 04 70.

Call us on: 32 72 04 70