Sådan kommer du i gang med at sælge online med iZettle E-commerce

Hvad er iZettle E-commerce?

Med iZettle E-commerce kan du få forretningen online og nå ud nye kunder, sælge mere og opbygge dit brand. Løsningen er nem at sætte op og bruge, så du kan sælge hvor som helst, døgnet rundt. Du vil kunne administrere dine salg og dit lager fra din iZettle-konto, uanset om det sker online eller i butikken, og du kan modtage sikre betalinger med alle større kreditkort samt PayPal. Uanset om du lige er startet eller har været i gang en tid, tilbyder iZettle en række enkle, men effektive værktøjer til at markedsføre og sælge dine produkter online.

 

Hvordan kommer jeg i gang med at bruge iZettle E-commerce?

iZettle E-commerce tilbydes eksklusivt brugere af iZettle, der abonnerer på vores Go PLUS-plan. For at komme i gang med at sælge online, skal du først tilmelde dig iZettle Go PLUS og derefter aktivere funktionen E-commerce fra siden med E-commerce page på my.izettle.com.

 

Hvilke forskellige måder er der til at sælge online?

Sælg fra et eksisterende website eller en blog

iZettle E-commerce gør det nemt for dig at sælge dine produkter direkte fra dit eksisterende website eller din blog. Du kan indlejre købe-knapper, produkt-widgets eller endda hele butikken på dit website eller din blog og sælge løs. Du skal blot klikke på fanen Knapper og widgets [1] i menuen på din oversigt for at komme i gang.

 

Læs mere om at sælge fra et eksisterende website her.
 

Opret dit eget website

Hvis du ikke har dit eget website endnu, bare rolig! iZettle E-commerce forsyner dig med alle de værktøjer, du skal bruge til at oprette en smuk og effektiv onlinebutik, der matcher dit brand. Det er nemt at bruge vores professionelle og færdige temaer og tilpasse din butik. Din butik er også optimeret, så den ser fantastisk ud på både computer, mobil og tablet
 

Brug dit eksisterende domænenavn, køb et nyt til din virksomhed eller behold det underdomæne på selz.com, som medfølger. Få din butik til at se ud, præcis som du ønsker ved hjælp af vores nemme butiksbygger eller dyk dybere ned i dit site med fuldt ud redigerbar HTML og CSS.

 

Læs mere om, hvordan du kan tilpasse din butik, her.
 

 

Sælg på sociale medier

Sælg på Instagram, Twitter og Facebook med et snuptag! Du skal blot kopiere og indsætte links til dine produkter på dine sociale profiler eller knytte dem til din konto, så de nemt kan deles.

 

Med hver eneste iZettle E-commerce-konto følger en gratis Facebook-butik. Du installerer nemt appen med Facebook-butikken på Facebook-siden for din virksomhed, hvorefter du kan sælge direkte til kunder, uanset hvor de befinder sig. Dine kunder ville ikke engang skulle hoppe af Facebook!

 

Start ved at klikke på Facebook i afsnittet Onlinekanaler i din Oversigt. Klik på Føj din butik til din side nu, og følg instruktionerne.


Hvad kan jeg sælge, og hvad kan jeg ikke sælge?

Du kan bruge iZettle E-commerce til at sælge fysiske produkter som tøj, kunst, interiør skønhedsprodukter eller elektronik. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke vil kunne modtage kortbetalinger online gennem iZettle E-commerce for visse medinalprodukter, e-cigaretter og en række fødevarer.


Kom i gang med at sælge online på 3 enkle trin:

Trin 1) Aktivér og se nærmere på E-commerce

Gå ind på my.izettle.com, og klik derefter på fanen ‘E-commerce’ for at aktivere iZettle E-commerce. Du skal abonnere på vores månedlige Go PLUS-plan.

 

Når du har aktiveret din iZettle E-commerce-konto første gang, bliver du ført videre til din E-commerce-oversigt. Den bedste måde at lære systemet at kende på er ved at gå på opdagelse og kigge dig lidt omkring

 

På venstre navigationslinje i din E-commerce-oversigt klikker du på Din onlinebutik og derefter på Vis. Nu får du vist en meget enkel version af din onlinebutik. Når du har kigget dig lidt rundt, er det tid til at opdatere dine produkter.

 

Trin 2) Tilpasning af dine produkter til onlinesalg

Hvis du hidtil har solgt produkter ansigt-til-ansigt via din POS-app, har produkterne på dit lager ikke en beskrivelse endnu. Men hvis de skal sælge godt online, skal du tilpasse dem med fængende tekster og smukke billeder. Det gør du ved at gå til fanen Produkter i navigationslinjen til venstre i din E-commerce-oversigt.

Til højre for hvert produkt står der Rediger, og når du klikker på dette link, vil du kunne optimere hvert produkt helt som du ønsker.

Den bedste måde at markedsføre dine produkter online er ved at tage klare og godt oplyste billeder mod en uforstyrret baggrund. Dine salg vil være direkte forbundet med kvaliteten af dine billeder, så sørg for at få dine produkter til at tage sig godt ud!

 

Når du skriver beskrivelser for hvert produkt, skal du forsøge at inkludere korte, men positive forklaringer på, hvad produktet er eller hvilken funktion, det har. Vælg nogle få ord, som kan hjælpe kunde med at forstå produkternes salgsargumenter. I stedet for at skrive f.eks. “Hvid T-shirt”, kunne du i stedet skrive “Hvid T-shirt i åndbar bomuld med flot V-udskæring.”
 

 

Læs mere om, hvordan du tilføjer produktbilleder og beskrivelser her.

 

Sådan tilføjer du produkter til kategorier

Når du har tilpasset dine produkter, kan du sortere dine synkroniserede produkter med kategorier og underkategorier, så det bliver nemmere for kunderne at navigere rundt i din onlinebutik. Du skal blot gå til din E-commerce-oversigt og klikke på ‘produktkategorier’ for at komme i gang. (Det er vigtigt at bemærke, at dine onlinekategorier ikke synkroniseres til nogen eksisterende mapper i dit afsnit med produkter på den overordnede iZettle-oversigt).

Trin 3) Vælg et tema, og tilpas din butik

Når du har klargjort alle dine produkter og inddelt dem i kategorier, er det tid til at arbejde med udseendet og funktionen af din onlinebutik. Det gør du ved at gå tilbage til din e-commerce-oversigt og vælge et af vores professionelle temaer.
 

Fra din E-commerce-oversigt klikker du på Din onlinebutik  > Temabutik og vælger det tema, du bedst kan lide.

 

Læs mere om opsætning af tema her.
 

 

Når du har fundet og installeret dit tema, får du vist butiksbyggeren. Her kan du tilpasse udseendet på din butik.

 

Læs mere om indholdsblokke og hvordan du tilpasser udseendet på din butik her.


Hvordan ved jeg, hvilke produkter der kan sælges online?

Når du har aktiveret iZettle E-commerce, går du til my.izettle.com og se alle dine produkter på fanen Lager på siden med dine Produkter. Dine eksisterende produkter vil automatisk synkroniseres fra din iZettle-konto, så du kan sælge dem online, men du kan også fravælge eventuelle produkter, som du ikke vil sælge online ved at fjerne markeringen i ikonet ved siden af det pågældende produkt på fanen ‘Produkter’.

Hvis jeg har produkter på mit lager, som ikke lagerstyres, kan jeg så sælge dem online?

Det er meget vigtigt, at du lagerstyrer alle de produkter, du gerne vil sælge online ved at markere feltet ‘lagerstyring’ ved siden af hvert produkt på dit lager. Du finder dit lager på fanen Lager på siden med Produkter. Hvis du lagerstyrer dine produkter, modtager du en notifikation, når du er ved at løbe tør for et produkt, eller hvis det er udsolgt. Hvis du sælger både online og i din butik, kan det betyde, at du sælger produkter online, som du ikke har på lager.

Hvordan refunderer jeg et onlinesalg?

Refunderinger af onlinesalg kan kun ske fra afsnittet med ordrer i din iZettle E-commerce-oversigt. Gå til fanen Ordrer i venstre side af navigationslinjen, klik på Alle, markér de produkter, du vil refundere, og klik på knappen Mere i øverste højre hjørne.

 

Refunderinger kan ikke ske fra visningen med kvitteringer på my.izettle.com.

 

Hvorfor kan jeg ikke se nogen onlineegenskaber, når jeg opretter et nyt produkt?

Hvis du ikke endnu har aktiveret iZettle E-commerce, vil du ikke kunne se nogen onlineegenskaber ved siden af produkterne på dit lager. Du tilmelder dig iZettle E-commerce ved at abonnere på iZettle Go PLUS-pakken og derefter aktivere din onlinebutik ved at gå ind på fanen Sælg online på my.izettle.com.


Behandling af salg og betaling

Når du begynder at sælge, behandler vi din daglige betalinger på en sikker måde, opkræver et transaktionsgebyr og indbetaler derefter resten af beløbet på din valgte bankkonto.

 

Gebyret for onlinetransaktioner for hvert salg er 2,5% for kortbetalinger, og når hver betaling er behandlet, lander beløbet på din bankkonto inden for 1-2 dage. Dine bankoplysninger er allerede tilknyttet fra din eksisterende iZettle-konto, så du behøver ikke tilføje dem igen.

 

PayPal

Du kan også aktivere PayPal som betalingsmetode. Dine købere sender betaling direkte til din PayPal-konto. Hvis du har aktiveret PayPal i din butik, vil du blive opkrævet 2% pr. transaktion, og beløbet sættes direkte ind på din PayPal-konto efter betaling.

 

Sådan markedsfører du din onlinebutik

Du kan bruge markedsføring via e-mail til at informere dine kunder om nye produkter og særtilbud og fortælle dem om arrangementer i din fysiske butik.

 

Når du sender dine kunder kvittering via e-mail, kan du samtidig spørge dem, om de har lyst til at modtage nyhedsbreve fra dig. Du kan finde en liste over kunder, der gerne vil modtage nyhedsbreve på venstre navigationslinje i din E-commerce-oversigt under ‘Kunder’ og derefter ‘Accepterer markedsføring’.

 

Hvis du vil sende regelmæssige opdateringer til dine kunder, kan du installere en app som MailChimp for at oprette målrettede e-mails eller nyhedsbreve baseret på salg, præferencer og kundeadfærd.

 

 

Brug for mere hjælp?

Har du flere spørgsmål til, hvordan iZettle E-commerce fungerer? Besøg vores supportsider her.

Need more help?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00.

Call us on: 32 72 04 70

Denmark