Artikler
iZettle.com

Opret et brugerdefineret domæne

Hver eneste iZettle E-commerce-butik kører på Selz-teknologi, og det betyder at alle iZettle-butikker har et gratis selz.com-underdomæne såsom "mystore.selz.com". Dette domænenavn kan tilpasses, så du kan bruge din egen endelse i form af .com, .net, .co, eller hvad du ønsker.

I denne artikel:

  • Tilpas dit gratis underdomæne
  • Køb et helt nyt domæne
  • Tilknyt et eksisterende domæne

Kom godt i gang

 

Du kan tilføje dit eget tilpassede domæne ved at gå til iZettle-oversigten og klikke på Din onlinebutik > Indstillinger > Domæne > Administrer

Valgmuligheder for domæne

Når du har valgt 'Administrer', skal du beslutte, hvad du vil gøre af følgende:

  1. Gratis domæne  – tilpas dit gratis underdomæne, der kommer i følgende format: yourstore.selz.com.
    1. Dette er en praktisk mulighed for sælgere, der ikke har noget imod, at der står Selz i deres webadresse, og som ikke har et eksisterende domæne de kan tilføje.
  2. Køb domæne – gvis du ikke har et domæne, kan du købe et fra en udbyder efter eget valg.
  3. Eksisterende domæne – tilføj et eksisterende domæne til din Selz-butik ved at vælge denne mulighed.

 

Tilpasning af dit gratis domæne:

Du kan tilpasse dit underdomæne på følgende måde.

  • Vælg det første alternativ på siden Administrer under fanen Domæne, og tilføj derefter dit nye underdomæne.

  • Husk at klikke på 'Gem'

 

Køb af nyt domæne:

Hvis du befinder dig i et land, der ikke står på listen over lande, der understøttes af Google Domains, kan du købe dit domæne hos en anden udbyder efter eget valg.

 

 

 

Tilføj et eksisterende domæne:

Trin 1: Konfiguration af DNS-poster

Hvis du ikke købte et domæne gennem Google Domains, eller hvis du allerede har et domæne, skal du konfigurere det, der kaldes en DNS-post, der skal pege på din onlinebutik. DNS-poster kan konfigureres gennem registratorens kontrolpanel. Eftersom hver registrar har hver sin egent opsætning, skal du kontakte den pågældende for at få hjælp, hvis du er i tvivl.

DNS-opsætningen varierer efter den type af URL, du ønsker at bruge. Der findes to måder at konfigurere dette på:

Første mulighed – Roddomæne f.eks. mystore.com

Hvis du kun vil bruge domænet til din onlinebutik, skal du oprette eller redigere to DNS-poster:

  • A-post, og peg den mod 205.250.226
  • CNAME-post for www, som henviser til domains-ssl.selz.com

Begge disse poster er obligatoriske. Der vil være adgang til din butik via både ‘https://www.mystore.com’ and ‘https://mystore.com’

Posterne kan se ud i samme stil som følgende:

Anden mulighed – Underdomæne f.eks. store.mysite.com

  • Opret en enkelt CNAME-post, og peg den mod domains-ssl.selz.com

Der vil kun være adgang til din butik via ‘https://store.mysite.com’

Trin 3: Konfigurer butiksindstillinger

Nu går du til Butiksindstillinger (din onlinebutik > Indstillinger > Domæne) og indtaster dit domæne – fra eksemplerne ovenfor, enten store.mysite.com or www.mystore.com. Vælg derefter 'Gem'. DNS-ændringer kan tage fra 48-72 timer om at træde i kraft, selvom det typisk går meget hurtigere. Vend tilbage dagen efter, og klik på 'Test' for at se, om alt fungerer korrekt.

Har du stadig problemer?

Kontakt din registrar for at sikre, at omdirigeringen er konfigureret korrekt. Send dem eventuelt denne supportartikel.

Bemærk, at brugerdefinerede domæner ikke kan indeholde 'selz.com' dvs.: mystoreselz.com

 

 

SSL-opsætning

Når du er i gang med at opdatere og købe dit brugerdefinerede domæne, har du mulighed for at anmode om et SSL-certifikat. Når et certifikat er installeret, vil applikationsprotokollen (også kendt som HTTP) ændres til HTTPs, hvor bogstavet ‘S’ står for ‘sikker’, og der vil være et lille hængelåsikon i din browser, som indikerer, at sitet er sikkert for dine købere. Som her:

Vælg ‘Anmod om SSL-certifikat’ for at starte processen. Det tager typisk fra 48-72 timer for SSL-certifikatet at blive aktiveret, og det fungerer kun, hvis ovennævnte DNS-indstillinger er korrekte.

Hvis oplysningerne eller DNS-indstillingerne er forkerte, får du vist en statusside med en fejl, så du kan foretage de nødvendige ændringer og prøve igen:

Alle transaktioner og kreditkortoplysninger på iZettle er som standard altid beskyttet af brancheførende sikkerhed, herunder kryptering og SSL.

 

Fejlfinding i forbindelse med SSL

Hvis du eller dine kunder har problemer med at se din butik, eller hvis du modtager en fejlmeddelelse efter at have gennemgået ovennævnte trin kan det skyldes et af følgende:

  1. Ældre version af browser
  2. Blandet indhold

Forældede browsere

 

Vær opmærksom på, at visse ældre browsere ikke understøtter de sikkerhedsstandarder, der kræves til SSL-certifikater.

 

Her følger en liste over browsere, der ikke understøttes:

  • Alle versioner af Internet Explorer på Windows XP
  • Internet Explorer-versioner før 7
  • Firefox-versioner før 2.0
  • Safari-versioner før 2.1
  • Alle Google Chrome-versioner før 6

Mobile browsere, der ikke understøttes:

  • Alle versioner af Safari med iOS før 4.0
  • Enhver Android-browser med en version før 3.0 (Honeycomb)
  • Enhver Windows Phone-browser med en version før 7

Hvis du bruger en ældre browser, kan kunder, der besøger din iZettle-butik, have problemer med at indlæse den sikre, HTTPS-version af dit site og vil muligvis slet ikke kunne indlæse den.

Blandet indhold

 

Blandet indhold opstår, når en side indlæses over en sikker HTTPS-forbindelse, men tredjepartsindhold, ressourcer og tilpasninger (som billeder, videoer og scripts) indlæses over en ikke sikker HTTP-forbindelse.  Dette kaldes blandet indhold, fordi der indlæses indhold fra både HTTP og HTTPS på samme side, og den oprindelige anmodning var sikker via HTTPS. Når din kunde når frem til dit site, vil denne modtage en advarsel om denne type af indhold.

Løsning: For at undgå dette kan du opdatere det tilknyttede indhold i din iZettle-butik til en HTTPS URL. Hvis det ikke virker, og du ikke kan hente indholdet et andet sted, har du mulighed for at deaktivere SSL i dit domænepanel som sidste udvej.

Opdatering af sitemap for domæne efter aktivering af SSL

 

Alle iZettle-butikker genererer automatisk en sitemap.xml- fil, som indeholder links til alle dine produkter, sider, kategorier og blogindlæg. Hvis du allerede har gennemgået processen med at indsende dit sitemap til Google og netop har aktiveret SSL for dit domæne, kan dette midlertidigt påvirke den organiske trafik til din butik.

 

Hvis du bruger Google Search Console, kan du manuelt opdatere dit domænes sitemap og med det samme advisere søgemaskiner, når din storefront URL ændres fra HTTP til HTTPS.

Google Search Console

 

Sådan opdaterer du dit domænes sitemap ved hjælp af Google Search Console:

  1. Gå til Google Search Console, og log ind, hvis du bliver bedt om det
  2. Fra Search Console indtaster du dit domæne (inklusive præfikset HTTPS://) og klikker på Add property
  3. Klik på navnet på det domæne, der krypteres ved hjælp af SSL
  4. Klik på Crawl > Sitemaps.
  5. Klik på ADD/TEST SITEMAP
  6. Indtast dit domænes nye HTTPS-sitemap (fx: https://www.myawesomestore.com/sitemap/.xml)
  7. Fjern dit domænes HTTP-sitemap

Var denne artikel hjælpsom?

Kan du ikke finde det, du søger?

Kontakt vores supportteam