Modtag betaling med PayPal

 

Med iZettle E-commerce kan dine kunder betale med PayPal. Hvis du har en erhvervskonto hos PayPal, kan du bruge PayPal-integrationen, der forbinder din PayPal-konto med din webshop. Dine kunder sender betaling direkte til din PayPal-konto. Hvis du har aktiveret PayPal i din butik, vil du blive opkrævet 2 % pr. transaktion, og beløbet sættes direkte ind på din PayPal-konto efter betaling.

Sådan aktiverer du PayPal for din iZettle-webshop:

  1. Gå til din E-commerce-oversigt, og klik på Indstillinger > Betaling
  2. Klik på 'Forbind med PayPal'
  3. Indtast e-mailadresse og adgangskode til PayPal. Sørg for, at din browser tillader popup-vinduer.
  4. Din PayPal-konto er nu tilknyttet din iZettle-konto. Du kan nu acceptere betaling fra dine kunder via PayPal.

Tips

  • Sørg for, at listen over de valutaer, din PayPal-konto accepterer, inkluderer den valuta du har sat op i din iZettle-butik.
  • Dine kunder betaler direkte ind på din PayPal-konto.
  • Kunder kan se din e-mailadresse til PayPal, når betalingen er gennemført.
  • Hvis din kunde vil have en refundering og har betalt via PayPal, skal refunderingen behandles fra din PayPal-konto.

Hvad er en verificeret PayPal-konto?

 
Hvis du vil bruge PayPal som din betalingsgateway, skal du have en verificeret PayPal-konto. En verificeret PayPal-konto betyder, at din konto både kan sende og modtage betalinger, og at den er tilknyttet en bankkonto og/eller et betalingskort.
Alle PayPal-konti adskiller sig fra hinanden, så hvis du vil vide mere om verifikationsprocessen for PayPal og verificere din PayPal-konto, er her nogle supportartikler, der kan hjælpe dig igennem processen. Når din PayPal-konto er verificeret, kan du med det samme gå i gang med at bruge PayPal og modtage betaling på stedet direkte fra dine kunder.

Valutaer, du kan behandle med PayPal

 
Nogle valutaer kan muligvis ikke modtages af din specifikke PayPal-konto, så her skal du kontrollere lovgivningen i dit land. Medmindre andet er angivet kan du modtage følgende valutaer:
  • Canadiske Dollar
  • Euro
  • Britiske Pund
  • Amerikanske Dollar
  • Japanske Yen
  • Australske Dollar
  • Newzealandske Dollar
  • Schweiziske Franc
  • Hong Kong Dollar
  • Singapore Dollar
  • Svenske Kroner
  • Danske Kroner
  • Polske Zloty
  • Norske Kroner
  • Ungarske Forint
  • Tjekkiske Koruna
  • Israelske Shekel
  • Mexicanske Pesos
  • Brasilianske Real (kun brasilianske kunder)
  • Malaysiske Ringgit (kun malaysiske kunder)
  • Filippinske Pesos
  • Nye Taiwan Dollar
  • Thailandske Baht
  • TRY for Tyrkiske Lira (kun tyrkiske kunder)
  • Russiske Rubler

Hvis en kunde forsøger at benytte en kombination, der ikke er en gyldig PayPal-transaktion, modtager vi en besked fra PayPal og viser derefter en meddelelse, der giver kunden besked om at kontakte dig. Hvis du er usikker på, hvorfor en transaktion måske ikke går igennem, er det bedst at kontakte PayPal og få flere oplysninger om, hvilke valutaer der er kompatible med din konto.

Brug for mere hjælp?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00.

Call us on: 32 72 04 70

Brug for mere hjælp?: help.dk@izettle.com