Fejlfinding iZettle Reader 2

Kom godt i gang


Hvordan kommer jeg i gang med at bruge iZettle Reader 2?
Vi har lavet denne praktiske vejledning til dig, så du nemt kan komme i gang med at bruge iZettle Reader 2.

Opladning

Opladning i Dock 2

Min kortlæser er i docken, men den oplader ikke. 
Kontroller, at iZettle Dock 2 er korrekt tilsluttet en USB-strømadapter med det medfølgende kabel, både under docken og i USB-strømadapten.

Du skal være opmærksom på, at iZettle Reader 2 kun kan bruges med iZettle Dock 2 og den originale iZettle Reader kan kun bruges med den originale iZettle Dock. Hvis det stadig ikke fungerer, skal du kontrollere, at kablet ikke er beskadiget, eller prøve et andet kabel. 

Der kan ophobe sig støv og snavs over tid, hvilket kan forhindre opladning. Rengør forsigtigt de to små gyldne cirkler bag på kortlæseren eller på docken med en blød børste eller en klud med sprit. Undgå at bruge redskaber af metal, da dette kan beskadige overfladen.

En lysindikator ved siden af porten til opladning i Reader 2 lyser op for at indikere opladning.
Rød = opladning, grøn = opladning færdig.

Opladning via USB-kablet

Min kortlæser er tilsluttet via et USB-kabel, men den oplader ikke. 
iZettle Reader 2 kan oplades ved at tilslutte den via USB-kabel til USB-strømadapteren. Sørg for, at den er korrekt tilsluttet i kortlæseren og i USB-strømadapteren eller computeren.

En indikator ved siden af porten til opladning i Reader 2 lyser op for at indikere, at kortlæseren oplader. Rød = opladning, grøn = opladning færdig.

Kan jeg oplade min iZettle Reader 2 i en Dock 1? 
Nej, iZettle Reader 2 er kun kompatibel med Dock 2. Læs mere om Dock 2 her.

Tænd/sluk

Min kortlæser tænder ikke Hvad kan jeg gøre?
Sørg for, at den er opladet. Slut den til en oplader eller en Dock 2, og prøv igen efter nogle få minutter.

Hvis det ikke løser problemet, bedes du kontakte vores supportteam, som kan hjælpe dig.

Min kortlæser viser en underlig besked, eller fryser. Hvad kan jeg gøre?
Kontakt venligst vores supportteam for hjælp.

Pardannelse

Jeg har netop købt en ny iZettle Reader 2, hvordan parrer jeg den med min telefon eller tablet?
I denne artikel kan du finde oplysninger om parring af Reader 2, og alternativt kan du læse mere i brugervejledningen.

Jeg har parret kortlæseren med min enhed, men der er ingen forbindelse. Hvad skal jeg gøre?
Kontroller, at enheden har Bluetooth on aktiveret, og at kortlæseren befinder sig maks. 15 meter fra enheden. Åbn iZettle-appen, gå til Indstillinger > Kortlæsere for at se status for forbindelse og forsøge at oprette forbindelse igen.

Kan jeg parre Reader 2 med mere end en enhed?
Du kan godt parre Reader 2 med mere end en enhed, men IKKE bruge den anden enhed på samme tid. Hvis du har mere end en enhed parret med kortlæseren og med en aktiv iZettle-app, kan det forårsage fejl på kortlæseren.

Sådan modtager du betalinger

Min Reader 2 er tændt, men jeg har problemer med at modtage betalinger.
Kontroller, at kortlæseren er korrekt tilsluttet din enhed ved at gå til Indstillinger > Kortlæsere i iZettle-appen. Hvis du ikke kan se den der, skal du muligvis tilslutte kortlæseren igen. 

Du skal også kontrollere, at softwaren i kortlæseren og appen er opdateret. Du kan finde flere oplysninger i denne artikel.

Opdater software

Sørg for altid at bruge den seneste version af iZettle Go-appen. Følg disse trin for at downloade den seneste iZettle Go-app på din smartphone eller tablet:

  1. Gå til App Store eller Google Play for at se efter en opdatering
  2. Installer den seneste version af opdateringen, hvis der findes en

Sørg for, at kortlæseren kører med den seneste tilgængelige software:


Min Reader 2 virker til at slukke efter X antal minutter uden brug, når den kører på batteri
Dette er helt normalt, og ikke noget du skal bekymre dig om. Reader 2 er udviklet til at gå i dvaletilstand for at spare energi. Den vågner igen når du modtager betaling, men du kan også trykke på tænd/sluk-knappen eller bruge appen til at vække den.
Vedligehold

Skal jeg gøre noget særligt for at pleje min Reader 2?
Vær forsigtig når du håndterer din kortlæser! iZettles kortlæser har en intern beskyttelsesmekanisme, som er meget følsom. Alle stød, slag eller tab fra en vis højde kan fremprovokere meddelelsen “Reader Damaged”.

Jeg skal ikke bruge min kortlæser i nogle måneder. Er der noget særligt, jeg skal være opmærksom på?
Hvis du kun bruger din kortlæser fra tid til anden, og du ikke skal bruge din Reader 2 i de næste måneder (over tre måneder), anbefaler vi på det kraftigste at du oplader den før du stiller den væk.

Jeg har ikke brugt min Reader 2 i nogle måneder, og nu viser den meddelelsen “Reader Damaged”. 
Kontakt support for mere information. 

 

Generelt

Min kortlæser viser meddelelsen “Reader Damaged”. Hvad kan jeg gøre?
“Reader Damaged” betyder, at noget har udløst det interne alarmsystem. Kontakt support for at få mere at vide. 

 

 

Brug for mere hjælp?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00.

Call us on: 32 72 04 70

Brug for mere hjælp?: help.dk@izettle.com