Artikler
iZettle.com

Opsætning af betalinger med iZettle E-commerce

For at kunne modtage betalinger online med din iZettle E-commerce-konto, bruger vi tre betalingsudbydere: iZettle, Klarna og PayPal. Når du bruger iZettle som betalingsudbyder, kan dine kunder bruge alle gængse betalingskort samt Klarna. Hvis du også vælger at bruge PayPal, vil dine kunder kunne betale med PayPal.

Læs mere om Klarna-betalinger her.
Læs mere om PayPal-betalinger her.

Sådan vælger du din betalingsudbyder

Du vælger den betalingsudbyder, du vil benytte, (iZettle, PayPal eller begge) i din E-commerce-oversigt under Indstillinger > Betaling. Hvis du vil bruge en betalingsudbyder, skal du først ansøge og godkendes til at modtage betalinger. Du vil også kunne følge status for din ansøgning her.

Hvis du tidligere er blevet godkendt til at modtage kortbetalinger med iZettle (hvis du f.eks. allerede driver en fysisk butik eller bruger vores kortlæser), er det ikke nødvendigt at ansøge igen.

Med iZettle som betalingsleverandør, indgår Klarnas fleksible betalingsmetoder som standard i kassen. Dette betyder at dine kunder også har mulighed for at betale deres køb via Klarna.

Sælg online med iZettle som udbyder

Hvis du vil modtage kortbetalinger med iZettle, skal du indsende information til os som en del af vores verificeringsprocedure. Vi bruger disse procedurer til at sikre, at iZettle er et sikkert sted for både købere og sælgere.

Vores verificeringsprocedure består af to trin:

  1. Verificering af identitet
  2. Gennemgang af konto

1. Verificering af identitet

For at kunne modtage kortbetalinger skal du udfylde en formular til verificering af din identitet. Du kan få vist denne formular på forskellige stadier af din rejse med iZettle, men det sker højst sandsynligt, når du i første omgang opretter din iZettle-konto. Indtast dine oplysninger, og læs og godkend derefter vores betingelser og vilkår. Hvis du har problemer med at udfylde formularen, kan du læse lidt om typiske problemer her.

Du kan få flere oplysninger om databeskyttelse og om, hvordan vi indsamler og opbevarer dine oplysninger, i vores Privatlivspolitik.

2. Gennemgang af konto

For at sikre, at iZettle er et sikkert sted at drive forretning og for at forhindre svindel, gennemgår vi sælgeres konti for at sikre, at de overholder vores betingelser og vilkår. Derfor bedes du gøre følgende for at hjælpe os med at gennemgå din konto:

  • Oplys en URL for virksomhedens website, hvis du har en. Det kan du gøre på my.izettle.com under Indstillinger > Kvitteringsoplysninger i feltet “Websted”.
  • Sørg for at oplyse detaljerede navne og beskrivelser for alle dine produkter.

Vi sender dig muligvis en e-mail og beder om flere oplysninger om dine produkter og tjenester. Hvis det sker, bedes du besvare vores e-mail og inkludere eventuelle yderligere oplysninger, f.eks. eventuelle andre måder du reklamerer for eller sælger dine produkter såsom blogs, LinkedIn, Facebook, osv.

Bemærk venligst, at du skal have godkendt både din identitet og konto for at kunne sælge online med iZettle. Du kan f.eks. komme ud for, at vi har verificeret din identitet, men at dine produkter ikke stemmer overens med vores betingelser og vilkår, og i sådan et tilfælde kan vi ikke tilbyde at behandle betalinger med kreditkort. Alternativt kan det også ske, at vi er helt vilde med dine produkter, men at vi ikke kan verificere dig. I sådan et tilfælde vil vi heller ikke kunne behandle kortbetalinger for dig.

Hvor længe tager det at blive godkendt?

Når du har indsendt dine oplysninger til iZettle, gennemgår vores verificeringsteam din konto med henblik på godkendelse. Processen kan tage op til 24 timer på almindelige hverdage, så du skal ikke bekymre dig, hvis betalinger ikke aktiveres med det samme. Bemærk venligst, at det kan tage lidt længere tid at godkende din butik i weekender.

Du kan følge status for din ansøgning i E-commerce-oversigten under Indstillinger > Betaling. På skærmbilledet nedenfor kan du se, at betalingsmuligheden i iZettle “Afventer”, hvilket betyder, at vi stadig er i gang med at behandle din ansøgning.



Hvis der er gået nogle dage, og din konto stadig ikke er godkendt, bør du tjekke, om der ligger en e-mail fra os i din indbakke. I nogle tilfælde har vi brug for flere oplysninger, før vi kan godkende betaling. Derfor bedes du besvare e-mailen fra vores verificeringsteam og inkludere de ønskede oplysninger.

Når din ansøgning er godkendt, sender vi dig en e-mail, hvorefter du er klar til at modtage kortbetalinger online.

Hvis din ansøgning af en eller anden grund ikke godkendes, kan du stadig modtage betalinger via PayPal.

Transaktionsgebyrer

Når du begynder at sælge, behandler vi dine daglige betalinger på en sikker måde, opkræver et transaktionsgebyr og udbetaler derefter resten af beløbet til din valgte bankkonto.

iZettle-betalinger
Transaktionsgebyret for hver onlinebetaling med iZettle er 2,5 %. Når din betaling er sikkert behandlet, udbetales beløbet til din bankkonto inden for 1-2 dage.

Sørg for at oplyse de korrekte bankoplysninger. Hvis du allerede har en iZettle-konto, er dine bankoplysninger allerede tilknyttet, og du behøver ikke sende dem igen.

Klarna-betalinger 
Som et introduktionstilbud, tilbyder vi Klarna-transaktioner til samme pris som vores almindelige transaktionsgebyr for iZettle E-commerce – kun 2,75 % per transaktion.
Kampagneprisen er gyldig fra 24.9.2019 til 30.6.2020, hvorefter Klarnas standardgebyrer vil gælde.

PayPal-betalinger
Du kan også benytte PayPal som betalingsudbyder. Når du gør det, sender dine kunder deres betaling direkte til din PayPal-konto.

Hvis du har aktiveret PayPal i din butik, vil du blive opkrævet 2 % pr. transaktion med PayPal, og beløbet sættes direkte ind på din PayPal-konto efter betaling.

Var denne artikel hjælpsom?

Kan du ikke finde det, du søger?

Kontakt vores supportteam