Cybersikkerhed-tjekliste

Adgangskoder

Dit brugernavn og din adgangskode holder dine oplysninger sikre. Følg vores tips for at beskytte dine oplysninger mod bedrageri.

Gode råd om sikre adgangskoder

  • Hold dine adgangskoder hemmelige, og undlad at dele dem med andre.
  • Hvis du har mistanke om, at en anden person kender din adgangskode, skal du med det samme ændre den.
  • Når du ændrer eller opretter nye adgangskoder, skal du sørge for, at de er forskellige fra dine tidligere adgangskoder.
  • Undlad at bruge samme adgangskode til forskellige tjenester og websites.
  • Opret adgangskoder, der er relativt indviklede, men stadig nemme at huske.
  • Brug en password-manager til at holde styr på dine adgangsoplysninger til forskellige websites og tjenester.
Husk: Ingen har ret til at spørge efter din adgangskode. Hvis det sker, er det muligvis et forsøg på bedrageri.

E-mail

Din e-mailkonto indeholder masser af private oplysninger samt adviseringer og notifikationer fra Zettle

Gode råd om e-mailsikkerhed

  • Beskyt din e-mailkonto og aktivér multifaktor-godkendelse (MFA)
    • Benyt f.eks. Google / Microsoft Authenticator
  • Del aldrig følsomme oplysninger via e-mail
    • Tænk på e-mails som postkort, eftersom alle kan læse de oplysninger, du sender og modtager
  • Links og vedhæftede filer, som sendes via e-mail, kan være forsøg på phishing eller skadelig kode
    • Tænk dig om, før du klikker på links i e-mails

Computere og enheder

Din smartphone, tablet eller computer giver dig adgang til din Zettle-konto – men de kan også være en vej ind for angribere.

Gode råd om computersikkerhed

  • Opdater al software, du har installeret på din enhed
    • eks.: Chrome og Acrobat Reader
  • Sørg for, at operativsystemet på din enhed opdateres automatisk
    • eks.: Aktivér Microsoft Update eller iOS/Android Auto Update
  • Hvis du bruger en computer, skal du installere et anti-malware-program fra en anerkendt leverandør
  • Sørg for at aktivere en firewall
  • Beskyt din computer med adgangskode, og beskyt din mobil med PIN-kode, ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller lignende
  • Lås din enhed, når du efterlader den uden opsyn
  • Log kun på din Zettle-konto fra sikre enheder og netværk

Internet

Da de fleste af os bruger internettet hver eneste dag, er det vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig mod ondsindet indhold og skadelige tjenester.

Gode råd om sikkerhed for internettet

  • Vær på vagt og vær skeptisk. Undgå at klikke på links fra kilder, du ikke kender eller stoler på
  • Send kun personlige oplysninger til websites, du har tillid til
  • Kontroller at de websites, du går ind på, er gyldige. Det kan du f.eks. gøre ved at tjekke at der står "HTTPS" i starten af webadressen
  • Husk at logge af når du forlader et website der tilbyder tjenester med følsomme oplysninger (såsom Zettle)
  • Tænk nøje over, hvilken software du downloader og installerer fra internettet – der findes mange, der udelukkende er ude efter at stjæle dine oplysninger

Var denne artikel hjælpsom?