Produktbibliotek (ny)

Om produktbiblioteket
Tilføjelse af produkter
Fastsættelse af priser
Tilføjelse af varianter
Tilføjelse til indkøbskurv og rabatter

Om produktbiblioteket

Produktbiblioteket er samlingssted for alle dine produkter. Det er her, du kan tilføje produktspecifikke billeder, opdatere priser og oprette rabatter.

Brug lidt tid på opsætningen af dit bibliotek, og sørg for at bruge alle de smarte funktioner, så du kan opnå hurtigere salg og klare refunderinger uden problemer. Når du har oprettet dit bibliotek og begynder at sælge, kan du måle, hvor godt din virksomhed klarer sig ved hjælp af rapporter, der indsamler vigtige data som salgsstatistikker, og hvilke produkter der sælger bedst.

Du kan opsætte dit produktbibliotek direkte i iZettle Go-appen, eller på my.izettle.com, hvor du finder mere avancerede funktioner som import fra regneark og opdatering af flere produkter og varianter på én gang.

Produktbiblioteket på my.izettle.com

my.izettle.com under fanen "Produkter" finder du alle dine produkter. Herfra kan du tilføje et nyt produkt, importere eller eksportere til og fra regneark og redigere eksisterende produkter.

I produktlisten kan du finde produkter ved at søge eller sortere, hurtigt redigere flere felter ved at oprette faner og nemt navigere til et specifikt produkt.

Sortering af kolonner

Ved at klikke på kolonnenavnet kan du ændre listens standardsortering. Som standard sorteres alle produkter alfabetisk efter produktnavn (fra a til å, tal før bogstaver). For at se produkter i den modsatte rækkefølge (dvs. fra å til a), skal du bare klikke på overskriften, så vendes rækkefølgen. Ved at klikke igen vender du tilbage til standardindstillingen.
Når du klikker på kolonnerne for at ændre rækkefølgen på dine produkter, ændrer det ikke den måde, dine produkter vises i iZettle Go-appen.

Hurtig redigering

Når du flytter markøren hen over et produkt, vises en pen og en papirkurv i slutningen af rækken. For at redigere produktinformationen skal du klikke på pen-ikonet, redigere direkte i felterne og klikke på afkrydsningsfeltet eller trykke "Enter" for at gemme.
Ved at klikke på papirkurvsikonet sletter du dit produkt. Denne handling kan ikke fortrydes.

Slet flere produkter på én gang

Vælger du flere produkter, kan du slette dem alle på én gang ved at klikke på det røde papirkurvsikon. Denne handling kan ikke fortrydes, og produkterne vil blive slettet permanent.

Produktbiblioteket i iZettle Go-appen

I iZettle Go-appen finder du dine produkter under fanen "Bibliotek". Herfra kan du organisere dine produkter for at sælge hurtigere, tilføje nye produkter og redigere eksisterende.

Liste- eller gittervisning?
Produktbiblioteket kan vises på to forskellige måder. Du kan enten se biblioteket som et gitter (hvis du bruger en iPad, kan du ændre størrelsen på dit gitter ved hjælp af ikonet over det), eller du kan swipe til venstre og se dit bibliotek som en liste med et søgefelt foroven.

Organisering af dine produkter i mapper
Du kan gruppere produkter i mapper, så du hurtigere kan finde dem i iZettle Go-appen, når du modtager betalinger. Du kan organisere mapper i iZettle Go-appen eller på my.izettle.com.

Tilføjelse af produkter

I iZettle Go-appen
Gå til "Bibliotek", og start med at trykke på "Rediger" efterfulgt af "+"-tegnet til højre. Vælg, om du vil tilføje et "Produkt" eller en "Rabat". Når du vælger “Produkt”, skal du angive navn, pris, eventuelt en variant og et billede. Hvis du har en virksomhedskonto, kan du også vælge den korrekte momssats for produktet.
 
my.izettle.com
Log på din portal på my.izettle.com, og gå til fanen "Produkter". Klik på knappen "Tilføj produkt" i øverste højre hjørne og tilføj alle relevante oplysninger som navn, pris og lagerbeholdning. Hvis du har en virksomhedskonto, kan du også vælge den korrekte momssats for produktet.

Tilføjelse af flere produkter på én gang
Hvis du har et stort antal produkter, kan du tilføje dem på én gang i dit produktbibliotek på my.izettle.com ved at uploade en Excel-fil med oplysningerne. Du kan tilføje op til 2.000 produkter ad gangen, og processen kan gentages, hvis du har mange produkter.

Når du importerer flere produkter på én gang, kan du også importere lagerværdier. Læs mere om opsætning af inventar her.

Fastsættelse af priser

Når du opretter et nyt produkt i biblioteket, kan du vælge enten at fastsætte en fast pris eller en pris baseret på en brugerdefineret enhed som kg eller timer.

Stykpris
Fastsæt en fast pris eller en stykpris for hvert af dine produkter/tjenester. Du kan også lade prisfeltet være tomt og manuelt indtaste beløbet, hver gang du føjer det til en indkøbskurv.

Anden enhed
Du kan også fastsætte din egen pris baseret på en anden enhed som f.eks. kg eller timer. Du skal blot angive produktenheden (f.eks. kg) og prisen pr. enhed. Når du føjer produktet til en indkøbskurv, skal du angive antal solgte kg, hvorefter prisen beregnes automatisk.

Tilføjelse af varianter

Du kan føje flere varianter til et produkt, der findes i mere end en version, f.eks. størrelse, farve og stil. Du kan tilføje op til tre valgmuligheder pr. produkt. Hver kombination af valgmuligheder udgør en variant. Et produkt kan have op til i alt 100 varianter.

Du kan f.eks. sælge en T-shirt, der findes i to valgmuligheder: størrelse og farve. Inden for størrelser finder du tre værdier: small, medium, large. Farvekoderne er: sort og hvid. En variant af dette produkt kan f.eks. være T-shirt, small, sort.

Bemærk: Hvis du vil føje flere varianter til et produkt, der allerede har variantmuligheder, skal du oprette et nyt produkt.

i iZettle Go-appen

  1. Gå til biblioteket, tryk på “Rediger” og derefter på knappen med “+” i højre hjørne.
  2. Tilføj et produktnavn. Hvis du indtaster en pris og/eller kostpris, anvendes disse værdier automatisk for alle varianter. Du behøver ikke indtaste stregkode, antal på lager og SKU, da disse værdier tilføjes pr. variant.
  3. Tryk på "Tilføj valgmulighed" i bunden af skærmen.
  4. Tryk på "Tilføj valgmulighed" for at tilføje din første valgmulighed. Vælg mellem de foruddefinerede valgmuligheder på listen eller indtast et navn efter eget valg for din valgmulighed.
  5. Nu kan du tilføje værdien for din valgmulighed. Tryk på “Udført” på tastaturet, eller tryk på plus-ikonet for at tilføje værdien for valgmuligheden. Gentag fremgangsmåden, indtil alle værdier er tilføjet. Tryk på “Gem”.
  6. Gentag trin 4 og 5, indtil du har føjet alle valgmuligheder til dit produkt.
  7. Tryk på "Gem". Nu kan du se alle produktvarianter på listen.
  8. Tryk på en variant for at redigere værdier som stregkode, antal på lager og SKU.


my.izettle.com

  1. I afsnittet "Variant" på produktsiden klikker du på "Tilføj valgmulighed".
  2. Indtast et navn for den første valgmulighed. Husk, at den rækkefølge, du opsætter for valgmuligheder, vil være den samme rækkefølge, der vises i dit kassesystem og i din onlinebutik.
  3. Indtast værdier for valgmuligheder. Adskil værdierne med et komma eller ved at trykke "Enter".
  4. Hvis du vil tilføje flere valgmuligheder, klikker du på "Tilføj yderligere valgmulighed". Du kan tilføje op til tre valgmuligheder pr. produkt.
  5. Der vises en liste med dine varianter nedenfor, og du kan indtaste attributter som pris, stregkode, lager og SKU. Hvis du har indtastet disse attributter for produktdetaljer, er de allerede udfyldt på variantniveau.

Produkter uden varianter vises med priser, lager og forsendelse under produktdetaljer. Når du har tilføjet varianter, kan disse attributter redigeres på variantniveau i stedet for på produktniveau.

Redigering af flere varianter på én gang

Hvis du vil redigere et større antal varianter på én gang (f.eks. ændre navn på mange varianter på samme tid), skal du gøre følgende:

i iZettle Go-appen

  1. Gå til biblioteket, tryk på¨ 'Rediger', og tryk derefter på det produkt, du vil redigere varianterne for.
  2. I afsnittet med varianten trykker du på 'Rediger', og vælger derefter det, du vil ændre.
  3. Vælg de varianter, du vil redigere. Du kan også vælge flere varianter på én gang ved at trykke på filter-knappen.
  4. Anvend ændringer, og tryk på "Gem".

my.izettle.com
Gå til afsnittet "Variantoplysninger" på produktsiden, og markér afkrydsningsfelterne for de varianter, du vil redigere. Du kan vælge flere varianter på én gang fra rullelisten øverst til venstre.

  1. Vælg den handling, der skal gælde, under rullelisten "Handlinger".
  2. Anvend ændringerne, og klik på "Gem"

Tilføjelse til indkøbskurve og rabatter

Tilføjelse af produkter til indkøbskurven og brug af rabatter kan kun ske i iZettle Go-appen.

Tilføjelse til indkøbskurv
Ved at klikke på et produkt i dit bibliotek føjes det til indkøbskurven. Når et produkt er føjet til indkøbskurven, kan du trykke på produktet for at:

  • øge mængden af det pågældende produkt.
  • tilføje en kommentar vedrørende det specifikke produkt, hvilket også kan gøres, når du sælger et produkt med en brugerdefineret pris.
  • tilføje en rabat til dette specifikke produkt.

Tilføjelse af en rabat
Fra dit produktbibliotek skal du klikke på "Rediger" og derefter på tegnet "+" i højre hjørne. Vælg "Rabat", indtast enten en procentsats eller et fast beløb, og giv den et navn.

Brug af en rabat
Du kan anvende en rabat på individuelle varer eller på alle varer i indkøbskurven. Gå ind i indkøbskurven, klik på knappen "Rabat", og vælg enten en procentsats eller et fast beløb. Eller du kan anvende en rabat på specifikke produkter i indkøbskurven ved at klikke på varen og redigere feltet "Rabat".

Brug for mere hjælp?

Kan du ikke finde det du søger? Så er du velkommen til at kontakte os. Vores venlige supportteam sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 9:00 og 17:00.

Call us on: 32 72 04 70

Brug for mere hjælp?: help.dk@izettle.com